Lørdag morgen kl. P..

Lørdag morgen kl. P..
              Kaffe er Kærkommen i dag ☕

God morgen kære momsters.

Det er lørdag morgen. Kl. er pt. 7.30. Jeg har været vågen siden kl. PIS (PARDON MY FRENCH 😄). Hvorfor er det, at i hverdagen kan de kære små sagtens sove til kl. 7.30, MEN lørdag morgen kommer lillefisen tøffende kl. 5.30. Til en start tænkte jeg: Hvor hyggeligt og putte med hende. MEN nej vi skal bare op og i gang. Så det er VI.

Rigtig god weekend, derude.

 

Onsdagskærlighed #littlehugelove

Onsdagskærlighed #littlehugelove

Så er det onsdag og i den forbindelse vil jeg gerne drysse lidt kærlighed på Little Huge Love. Jeg elsker denne blog. Jeanette er pt i Australien med sin dejlige familie, hvor vi herhjemme kan læse om deres fantastiske rejse til et andet kontinent.

Desuden skriver Jeanette, som er fysioterapeut, om hvordan vi rent motorisk kan hjælpe vores børn på vej.

Hun viser ydermere nogle gode kreative ideer.

Så skynd jer ind på hendes krea-blog og læs med.

Onsdagskram herfra

Samsovning med en tumling – Go eller No Go

Samsovning med en tumling – Go eller No Go

Samsovning med en tumling – Go eller No Go? Herhjemme er vi enige om Go, selv om vi er rådet fra det af mange forskellige. MEN vi har valgt at følge vores egen intuition.

Vores dreng, på knap 4 år, er vant til at sove på eget værelse, MEN i perioder, når der sker store udviklinger – fx stoppe med middags-luren ovre i børnehaven, droppe sutten, gå fra parallel leg til fælles leg etc. – eller omvæltninger – fx at gå fra vuggestue til børnehave – har han haft behov for at falde i søvn inde ved os og til tider sove derinde hele natten. Han har egentlig ikke behov for, at vi putter med ham ekstra udover godnathistorie og sang, dog synes vi voksne det er hyggeligt :D. Men for ham er det bare trygt og godt at ligge i smørhullet. Og dette har intet at gøre med forkælelse eller at man som forældre vælger den nemme løsning, for at blive fri for “skrigeri”. Nej, herhjemme ser vi det som en hjælp til at vores børn får ro og på den måde får en selvsikkerhed, mulighed for at se positivt på forskelligheder og selvværd i fremtiden. For vi er jo alle i samme båd:

Vi Vil Vores Børn Det Bedste!

Jeg er af den overbevisning, at et barn ligegyldig alder, der har et behov for at ligge i dobbeltsengen eller bare på en madras i soveværelset og falde i søvn eller sove der hele natten sammen med mor og far, skal have lov til det. Det er et trygt miljø og med de faser/udviklingstrin de skal igennem, er det bare vigtigt, at barnet føler sig tryg og passet godt på både i alle døgnets 24 timer, for på den måde kommer barnet hele tiden til at føle kærlighed og støtte til at skulle klare, hvad hverdagen ellers bringer både hjemme, i institution og til sport/spejder. Det kunne fx være at få en forskrækkelse, bange, bange for mørke, vrede – kunne være man ikke kunne forklarer sig, da sproget endnu ikke er helt udviklet eller vrede overfor en ven eller forældre samtidig med at der sker en markant udvikling af sprog og motorik.

FAKTABOKS
5 hurtige råd om børn i sengen
  1. Vær ærlig og tro mod dig selv – dit barn kan mærke med det samme, hvis du forstiller dig.
  2. Vælg jeres ritualer og hold fast, også i weekender og ferier. Husk, I skal være enige.
  3. Hvis du sover med dit barn i sengen, så sørg for, at I begge har plads og har hver sin dyne og pude, så det ikke går ud over kvaliteten af jeres søvn.
  4. En madras på gulvet eller mulighed for ekstra seng kan være en rigtig god løsning.
  5. Hvis I har flere børn, der kommer på besøg i dobbeltsengen, så beslut jer for, hvad I vil – og hold fast i beslutningen. Der er ikke noget, der er rigtigt eller forkert. Har I det godt med at ligge mange sammen, er det fint. Bare husk god plads og dyner og puder til alle. Hvis jeres søvn bliver forstyrret, så bør I enten følge børnene tilbage til egen seng eller lægge dem på madrasser på gulvet.
https://www.alt.dk/boern/maa-boern-sove-dobbeltsengen

Kigger vi på det historiske perspektiv har vi som mennesker jo altid levet i flok, som så mange andre pattedyr. Hovedsageligt for at beskytte hinanden mod udefra kommende trussel og på den måde også hygge og samvær nat og dag. Så hvorfor er det vi moderne mennesker så gerne vil dele alt op og huse med børneafd. og forældreafd.? Jeg synes selv denne opdeling er genial, når børnene bliver ældre, men som tumlinger er det rart de er tæt på en, når deres behov er der for.

Jeg tror, at børn der føler sig trygge 24/7 er bedre til at klare de uundgåelige perioder i livet, hvor tingene kan være svære at håndtere, svære valg skal træffes, etc.

Og ja som forældre herhjemme giver det da minus på søvnkontoen og det er da hårdt, når vækkeuret ringer. Men når så børnene springer friske og smilende ud af sengen, ja, det er det hele værd (og NEJ bare rolig, det gør de ikke hver dag ;)).

Og bliver det en dag for meget, kan i her nedenfor se Mette S. Carendi fra Harmoniske Unger, hvor hun giver sit besyv med til, hvordan børnene kommer tilbage på deres eget værelse.

  • Gør det spændende for barnet, at det skal sove alene. Køb en ny seng, og inkluder barnet i hele processen, så barnet synes, det er sjovt at skulle sove alene. Snak med barnet om, at det skal sove alene.
  • Man kan også lave en kold tyrker med barnet, så man en dag siger, at det skal sove i sit eget værelse i aften. Gør det legende, spændende og trygt. Forklar dit barn, hvad der skal ske, og fortæl, at hvis det vågner om natten, så kan det altid komme ind i mor og fars soveværelse igen.
  • Hav koldt vand i blodet. Selvom det ikke virker at lade barnet sove alene første gang, så skal man ikke vise barnet, hvis man bliver irriteret.
  • Hvis barnet virkelig stritter imod, så anbefaler Mette Schatter Carendi, at man lader være og giver barnet ekstra tid til at vænne sig til tanken. Og så prøver man igen efter noget tid. Der er ikke noget galt med dit barn, hvis det ikke er klar til at sove alene.
Kilde: Mette Schatter Carendi 

Herhjemme er vi overbevist om, at børnene en dag selv tuller tilbage i deres seng. Og pt. går jeg med tanken om, at vores 2 krudtugler med tiden måske skal ha’ lavet deres værelser om til fælles soveværelse og legeværelse istedet. Man kan jo ikke fortænke børnene i, at de synes det er trygt og hyggeligt at sove sammen, vi forældre (de fleste af os vil jeg mene) vælger jo også samme soveværelse i stedet for hver sit.

Det var lidt herfra. Tror bare at man som forældre skal være 100 % enig om, hvilken løsning man vælger ellers kan der forekomme frustration blandt os voksne og det mærker børn hurtigt.

1000 tak fordi du læste med. Skriv endelig en kommentar, hvis du er enig/uenig.

Sund mad til børnefamilien – på 30 min.

Sund mad til børnefamilien – på 30 min.

Har det sidste stykke tid været meget pasiiv, idet jeg har utrolig travlt med job, studie, bpa-ordning og ikke mindst familien. Plus jeg egentlig ikke helt vidste, hvad jeg ville med denne blog, om folk overhovedet læser med, om det er mig ligegyldigt, om folk læser med, etc……..

MEN her er jeg så igen og dagens indlæg skal omhandle mad – sund mad/forholdsvis sund mad :). SUND MAD er for mig set i forhold til familielivet, at vi som familie får åbnet op for godteposen af grøntsager, fisk, kød, etc., for på den måde at mindske kræsenheden hos de små. At man desuden får nok af vitaminer, mineraler, kulhydrater, proteiner og det rigtige fedt. Så er man sportsmand, ja, så skal der nok indtages føde på en anden måde :D. MEN som gammel sportsidiot, som jeg jo var, ja, så ved man jo godt, hvad der skal indtages ;).

Jeg tænker primært på mad til hverdag, mad der passer til 30 min. forberedelse og evt ekstra tid i ovnen, hvor den passer sig selv. Mad der kan laves ind i mellem kørsel til gymnastik, svømning, spejder – ja, jeg kunne blive ved.

Jeg søger selv opskrifter på nettet, gerne pinterest og lign samt i mit hav af opskriftbøger. Jeg er faktisk rigtig dårlig til at følge e opskrift slavisk, så derfor er nedenstående også med et tvist af Bine. Derudover er det skønt at blive inspireret, når man er på besøg hos familie og venner.

Dagens opskrift fik vi i går i 2 udgaver:

Wraps med laks og avocado – kan også bruges som lækker og nem forret.

Virkelig lækre wraps, der er fyldt med røget laks, cremet avocado og skønne krydderurter. Skøn smagskombination.

Ingredienser
  •  6 store tortillapandekager
  • 200 g pikantost
  • peber
  • 200 g røget laks
  • 2 avocadoer
  • saften fra 1/2 citron
  •  agurk i strimler
  • 2 bdt persille

Smør tortillapandekagerne med pikant (jeg bruger den gule med krydderurter), og drys med salt peber. Læg et par skriver laks på ca. halvdelen af hver pandekage. Flæk avocadoen og skær den i skiver og pres citronsaft over. Læg avocadoskiverne i en stribe på midten af hver wrap og gør det samme med persille og agurk.

Rul pandekagerne sammen og servér.

Det minder lidt om sushi af udseende

Jeg lave 4 som ovenstående og 2 med frikadelle (3 frikadeller og en ½ agurk) og agurk, hvor jeg havde smurt lidt ketchup på pandekagen inden jeg placerede frikadelleskiver og agurk på en lige linje og derefter rullede den.

Derefter skar jeg enderne af og delte pandekagerne i 2. Men det var nu kun for det æstetiske udtryk 🙂

Status var, at mor og far synes bedst om det og børnene synes om dem med frikadelle. Så vi prøver igen, når de bliver lidt ældre. MEN alle var glade og vi havde en win win situation – der var til frokosten i dag. HA HA HA.

Denne hovedopskrift har jeg fundet på #pinterest. Har selv lavet om i den og som i kan se, er alt jo muligt.

 

Dagens ret i dag er farmand hjemmelavede fiskefrikadeller af laks og torsk med pasta vendt i pesto. Namme Nam

Bon Appetit!

 

 

 

Den søde juletid starter nu

Den søde juletid starter nu

2 ½ måned til jul. Det tid til julegave indkøb. Herhjemme er jeg allerede gået i gang med at kigge efter julegaver både til min børn er til farmand.

I dag faldt jeg over denne lækre side på nettet, Novisen Design
De har de sødeste huer både til farmand (og morkvinde) og til børnene. Til farmand har jeg købt en sort hue, som den i kan se på billedet inde på deres hjemmeside, hvor der står Dad Since og jeg har selvfølgelig valgt at sige 2014. En lille lækker gave fra ungerne.
Så købte jeg og så to huer til børnene. På hver af huerne står der navn, Det synes jeg er praktisk i forhold til deres dagligdag i institutionen. Selvfølgelig er alt deres tøj også markeret med navnelapper i nakken, så man rigtig kan se hvor deres tøj høre til. Men det her det er en smart og det er lækkert design. Jeg glæder mig utrolig meget til at se resultatet.

Så kom de første julegaver ind af døren. Det er fra det svenske firma @novisendesign.
En skøn kvalitet og hurtig levering 👍

Er I kære momsters begyndt at kigge på julegaver?                    Skriv lige hvad tænker på til jeres dejlige unger og jeres skønne bedre halvdele ❤.
Have en rigtig dejlig aften derude.

Read More

Dictus app

Dictus app

Hej Momsters!
Så har jeg købt min første app. Ja, Jeg har altid været bange for at sætte mine dankortoplysninger ind på mobilen, for man tænker, der sker så meget snyd.
Men nu har gjort det.

Jeg fundet en diktafon-app, hvor jeg diktere hvad der skal stå her på bloggen for eksempel. Så kommer det direkte ud på skrift og jeg kan bare trykke på en knap og så ligger det på bloggen her. Det er da smart!!!
Denne app er egentlig lavet til ordblinde, men til mennesker med bevægelseshandicap kan det også være rigtig godt.
Så alt i alt en app jeg er stor fan af.

Drømme er Livets krydderi

Drømme er Livets krydderi

Jeg har mange drømme 🍀.

Mange drømme, der egentlig sagtens kan gå i opfyldelse. 

🍀🍀🍀

Pt. går en kollega og jeg og fifler med at ville udgive en børnebog. Vi er pt i skriveprocessen. Den handler om Vitus og hans mærkelige mor. En historie der tog form, da jeg blev mor og kom til at kigge på mig selv ud fra mine børns børne-højde.

Jeg ville utrolig gerne – igen – ud og gøre opmærksom på det at vi er forskellige i forb. med foredrag. Fx. hvis elever med særlige fysiske udfordringer skal integreres i en klasse. Eller hjælpe forældre, der venter et lille barn med en fysisk skavank.

Og så glæder jeg mig til at jeg om 1,5 år er færdig som læsevejl.

Mange drømme.

Mange drømme, der kan føres ud i livet ☺.

Manden min er helt speciel🌸

Manden min er helt speciel🌸

Kærligheden er bare STØRST. STØRST, meget forskellig, mest vidunderlig, utrolig hård og fantastisk.

Kærlighed er mange ting. Hos mig er det selvfølgelig til min familie, venner, kolleger, klorvand, fest, sport og jeg kunne blive ved.

Dette indlæg skal dedikeres til min mand. Manden, der har sagt ja til mig 2 gange – så mener han det sgu nok 😉. Manden, der har sagt Ja til vi nærmest aldrig er selv, idet jeg på daglig basis har hjælpere ind af døren 2 x dagligt. Og nej. Han er IKKE Perfekt. Det er der skisme INGEN der er. MEN han er Min!

Vi mødte hinanden for 9 år siden. 9 år, der bare er fløjet.

Han er manden, der aldrig faldt på knæ, men som jeg alligevel har sagt ja til 2 gange (rådhus og kirke – det er en anden historie ☺ ). Han er manden, jeg har rejst rundt med. Han er manden, jeg synes er skide irriterende, fordi han ALTID kan finde en fodboldkamp i tv. Han er manden, jeg elsker at feste med og manden jeg har 2 fantastiske børn med.

Manden der accepterer mig til fulde trods mit handicap. Han har valgt MIG for den jeg er og ikke for de “normale” arme, jeg ikke har. Og jeg har valgt ham. Vi er et umage par.

Vi har de samme holdninger til livet, til opdragelse – gudskelov for det 😄, samme drømme – ikke alle, men mange.

Han er far for alle pengene. Han vælger familien fremfor at arbejde 40 timer i ugen. Noget jeg blev ret overrasket over,  da ikke mange mænd siger det højt. Han afholdte derfor også længere barsel end de famøse 14 dage, hvilket bare var fantastisk for ham og børnene.

Så et lille blogindlæg om kærlighed og kildevand.

Han er min bedste ven 🖤.

De kærligste hilsner herfra

Bine ⚘

 

Mommy-time 💮

Mommy-time 💮

Mommy-time i dag. Et lille hurtigt blog-indlæg ind i mellem 45 siders engelsk litteratur omkring læsevejledning i indskolingen.

Søndag ☕

Tid til studie, meditation og eftertænksomhed 🍀

Formiddag brugt i klorvand med sønnike i RSK. Han elsker det og det gør jeg sgi også.
Som fodnote kan lige skrives, at det er sgu rart at vand er bæredygtig, så jeg kan holde min søn som alle andre.

TÆT IND TIL KROPPEN ❤

Nu er det studietid. Peter og børnene er kørt på visit hos bedstefars og jeg læser på livet løs. Skulle bare lige hurtigt ha en kop ☕
#læsevejlederinspe

Vil bare sige kære med-mødre, at selv om man KNUS Elsker sine børn, så er alenetid også VIGTIGT ligesom 2-somheden med sin mand/kone ❤. Men mere om det i et andet indlæg en anden dag.

Rigtig god søndag derude og tak fordi du læser med 😙